Vores medarbejderes sikkerhed har højeste prioritet

  • For Danfoss er medarbejdernes sikkerhed en topprioritet, og derfor har koncernen løbende fokus på at forbedre betingelserne i forhold til arbejdsmiljø og sikkerhed. Eksempelvis skal alle medarbejdere og besøgende på Danfoss Power Solutions' fabrikker bære sikkerhedsbriller og -sko overalt i produktionsområderne. I løbet af 2014 indføres der tilsvarende regler i resten af koncernen.

    Som en del af implementeringen af Danfoss' bæredygtighedsstrategi vil der i 2014 desuden være særligt fokus på at reducere antallet af ulykker og forbedre arbejdsmiljøet og sikkerheden i hele koncernen.

    Danfoss' samlede ulykkesfrekvens var i 2013 på 4,7 mod 5,2 i 2012. I 2013 var ulykkesfrekvensen for produktionsmedarbejdere på 8,1 mod 9,2 i 2012. For funktionærer lå frekvensen på 0,5 mod 1,5 året før. Ulykkesfrekvensen beregnes som antal ulykker pr. én million arbejdstimer.

    I 2013 registrerede Danfoss 172 ulykker, der resulterede i mindst én dags fravær (125 i Climate & Energy-segmentet og 47 i Power Solutions-segmentet). De tilskadekomne medarbejdere var i alt fraværende i 3.039 dage, hvilket svarer til et gennemsnitligt fravær på 17 dage pr. ulykke. Omkring en fjerdedel af de tilskadekomne medarbejdere vendte tilbage til arbejdet efter mere end 17 dages fravær.

     

Vær social Deltag aktivt

Vil du lære os at kende?

Lær os at kende, og deltag i samtalen