Ny løsning forbedrer effektiviteten af CO2-køling yderligere i alle klimaer

co2_adaptive_liquid_management Den nye CO2 Adaptive Liquid Management (CALM) udvider porteføljen af løsninger til CO2-køling til Food Retail branchen. CALM omfatter den nye, banebrydende væske ejektor, som sammen med den nyskabende Adaptive Liquid Control (ALC) sikrer optimal udnyttelse af overfladen i kølemøbler. Med CALM tilbyder Danfoss' CO2-portefølje løsninger til alle systemtyper, butiksstørrelser og klimaer.

- 2. november 2018 Af Danfoss

Den nye CO2 Adaptive Liquid Management-løsning gør det muligt at udnytte fordamperoverfladen i kølediske og kølerum fuldt ud, hvilket forbedrer butikkernes energibesparelser med CO2-køling. CALM er en samlet løsning, som, udover de intelligente kølemøbel- og køleanlægsregulatorer samt en system manager, omfatter de to banebrydende innovationer fra Danfoss: Væske ejektor og Adaptive Liquid Control.

Ny væske ejektor fuldender Danfoss Multi Ejector SolutionTM-portefølje

Med CALM introducerer vi den nye væske ejektor, som kan optimere og forbedre enhver transkritisk CO2-booster eller ethvert køleanlæg med parallelkompression. Væske ejektoren styres, ligesom eksisterende ejektorer, af ekspansionsenergi fra gaskøleren, men den bruger energien til at fjerne væske fra sugesiden. Da væske ejektoren kræver meget lidt driftsenergi, er den derfor effektiv ved alle omgivelsestemperaturer og en ægte global optimeringsløsning til ethvert klima.

"Den nye væske ejektor styrker Danfoss' portefølje af ejektorer," udtaler Danfoss Product Manager Przemyslaw Kalinski. "Vi kan nu tilbyde en ejektorløsning til alle klimaer, CO2-systemer og systemstørrelser. Kort sagt: en effektiv CO2-køleløsning til alle."

Adaptive Liquid Control-algoritme optimerer fordamperstyring 

Væske ejektoren beskytter kompressorerne ved at fjerne væske fra sugesiden og dermed forbedrer den nye Adaptive Liquid Control (ALC) på sikker vis fordamperudnyttelsen ved at indsprøjte mere kølemiddel, hvorved fordampningstemperaturen øges, og overhedningen holdes tæt på nul. På denne måde optimeres fordamperens ydeevne, sugetrykket øges, og kompressorerne bruger mindre energi.

"Hvor en adaptiv minimal stabil overhedningsalgoritme er den mest effektive og holdbare løsning til indsprøjtningsregulering med tørekspansion, er Adaptive Liquid Control den mest effektive og holdbare algoritme til væskestyring i eksempelvis transkritiske CO2-systemer,” fortæller Danfoss Product Manager Ejnar Luckmann.

CALM giver betragtelige energibesparelser og omkostningsreduktioner 

Når fordampningstemperaturen øges, bliver det muligt at opnå betydelige energibesparelser, da det øgede sugetryk reducerer belastningen på kompressorerne. Adaptive Liquid Control-algoritmen kan rent faktisk skabe energibesparelser på typisk 5 % sammenlignet med løsninger med minimal stabil overhedning og dobbelt så meget sammenlignet med løsninger med fast overhedning.

CALM-løsningen sikrer, at omkostningerne til anskaffelse reduceres. Et eksempel på dette er, at det vil være tilstrækkeligt med en mindre sugeakkumulator til at håndtere den begrænsede væskemængde i sugeledningen. Kompressorens kapacitetsbehov vil også blive mindre, og derfor er det muligt at installere mindre eller færre kompressorer.

"We love CO₂": Danfoss arbejder på at få kølemiddelomlægningen gennemført

Eftersom kølemiddellovgivningen bliver stadigt strammere, og konsekvenserne af klimaændringerne er stadigt mere tydelige, er omlægningen til klimavenlige kølemidler en topprioritet. Tusindvis af CO2-køleinstallationer dokumenterer, at Danfoss' komponenter kan hjælpe kunderne med at gennemføre denne omlægning, samtidig med at de sparer energi, og uden at de skal gå på kompromis med fødevaresikkerheden og -pålideligheden. Med CALM-løsningen kan Danfoss nu tilbyde et endnu større udvalg af CO2-løsninger til alle klimazoner og butiksstørrelser, så vi kan hjælpe virksomheder verden over med at gennemføre kølemiddelomlægningen.

"Disse fordele er nu tilgængelige for slutbrugere verden over, og det er stort skridt i den rigtige retning i forhold til at udvikle løsninger, der gavner klimaet. Vi er stolte af at kunne sige, at "We love CO2 ", og vi håber, at beslutningstagerne i food retail branchen vil hjælpe os med at få kølemiddelomlægningen gennemført," fortæller Anja Sofie Meiner Jensen, Project Launch Manager.

 

Sociale medier

Danfoss Cool er vores officielle kanal på de sociale medier. Bliv social, og deltag i vores samtale.

Danfoss eNewsletter

Modtag nyheder og artikler om den seneste udvikling af Danfoss' produkter og løsninger direkte i din e-mailindbakke.

Vil du vide mere?

Er du blevet interesseret i vores produkter? Vil du gerne vide mere? Tag en snak med os! Send os en e-mail, og så vender en af vores Danfoss-eksperter tilbage til dig hurtigst muligt.

 

Vær social Deltag aktivt

Vil du lære os at kende?

Lær os at kende, og deltag i samtalen