AK-Centralen og Danfoss i stærkt samarbejde

ak-centralen-signing AK-Centralen og Danfoss har formaliseret deres samarbejde og kan nu tilbyde supermarkeder og detailkæder en samlet løsning, som optimerer energieffektivitet og sikrer høj fødevarekvalitet og -sikkerhed. 

Den fælles indsats indebærer en komplet serviceportefølje, som dækker kvalitetssikring af temperaturer, optimering af energipotentialer i installeret køleudstyr og optimering af andre energiforbrugende systemer til opvarmning, ventilation og belysning.

- 12. marts 2018 Af Danfoss

De to partnere har haft et tæt samarbejde igennem flere år i kraft af de klare synergier, der knytter virksomhederne sammen. AK-Centralen er anerkendt for sin ekspertise inden for alarmovervågning, temperaturkvalitet og energiovervågningstjenester til food retail-sektoren, primært for supermarkeder i Skandinavien. Med de mange års erfaring og den stærke markedsposition er Danfoss-elektronik bestemt ikke nyt for AK-Centralen.

Rasmus Gøttsch, AK-Centralen udtaler: ”Vi er stolte af, at Danfoss, som global virksomhed, har valgt AK-Centralen A/S som sin fremtidige partner for kvalitets- og energioptimering. Vi glæder os til at forene kræfterne i bestræbelserne på at tilbyde vores kunder professionelle services, modeller og værktøjer, der vil kunne udløse yderligere kvalitetsoptimering og betydelige energibesparelser.”

Resultatet af aftalen vil give en mærkbar positiv effekt for supermarkeder, idet AK-Centralen, i tillæg til sine dokumenterede managementydelser, nu også inkluderer softwareværktøjer og -tjenester fra Danfoss Enterprise Services, som en integreret del af deres samlede løsning. Fordelene for supermarkederne er tydelige. Den komplette serviceportefølje inkluderer professionel døgnovervågning, der sikrer de ideelle temperaturer og energistyring på tværs af alle systemer. Herved opnår supermarkederne de maksimale energibesparelser på det eksisterende udstyr.

Henrik Schurmann, Vice President Food Retail, Danfoss, er overbevist om at samarbejdet vil blive godt modtaget af kunderne: “Vi er meget glade for, at vi nu har formaliseret vores mangeårige gode samarbejde med AK-Centralen. Med aftalen er vi i stand til at levere endnu bedre serviceløsninger til vores kunder, som sikrer temperaturkvaliteten og maksimerer energieffektiviteten i deres butikker”.

 

Sociale medier

Danfoss Cool er vores officielle kanal på de sociale medier. Bliv social, og deltag i vores samtale.

Vil du vide mere?

Er du blevet interesseret i vores produkter? Vil du gerne vide mere? Tag en snak med os! Send os en e-mail, og så vender en af vores Danfoss-eksperter tilbage til dig hurtigst muligt.

 

Vær social Deltag aktivt

Vil du lære os at kende?

Lær os at kende, og deltag i samtalen