Danfoss leverer hovedbrud til Danmarks skarpeste finanstalenter

Danmarks skarpeste finanstalenter, CBS Finalen i Nordens første, uafhængige finanskonkurrence med fokus på mergers and acquisition (M&A) fandt sted torsdag aften på Copenhagen Business School.

- 1. maj 2017 Af Danfoss

Målet var at samle de mest ambitiøse og talentfulde studerende, der søger en karriere inden for finanssektoren, og det var tre skarpe teams, der mødtes i finalen.

Danfoss har spillet en væsentlig rolle i konkurrencen, idet man har været casevirksomhed. 

De studerende skulle arbejde med en virkelig case og værdisætte den finske virksomhed Leanheat, som Danfoss i 2016 købte 23% af. 

Det har derfor været en virkelighedstro test for de finansstuderende, og værdifuldt for Danfoss at se talenternes formåen på en udfordring, som er identitisk med dem, virksomheden møder.

”Vi er stolte af at være partner og casevirksomhed for CBS Finance Competition 2017. Vi ser det som en enestående mulighed for at arbejde med nogle af de bedste finansstuderende og vise dem, at Danfoss er på en digital rejse. En rejse, hvor tilkøb af virksomheder spiller en vital rolle i at styrke vores koncern”, sagde Troels Petersen, Head of M&A, Danfoss, inden finalen.

Og Danfoss’ chef for mergers & acquisition blev ikke skuffet over det niveau, som finanstalenterne leverede på:

”Efter at have set udbyttet, tror jeg ikke, det kunne have været gjort bedre”, lød vurderingen fra Troels Petersen, inden de tre finaleteams med skarpe præsentationer og jakkesæt indtog auditoriet på CBS foran andre studerende og virksomhedsrepræsentanter fra Danfoss, Carnegie, Maj Invest og PWC, der var dommere i konkurrencen.

M&A – virksomhedsopkøb – er et vigtigt område for Danfoss. Selvom koncernen i 2016 investerede et rekordbeløb på DKK 1,645 millioner på Research & Development, så anerkender Danfoss mulighederne for, at gode ideer opstår uden for koncernen. Ikke mindst når det handler om at være  konkurrencedygtige på IoT-markedet er Danfoss konstant i gang med at optimere porteføljen. Som man har gjort i forbindelse med Leanheat.

Det er ikke bare en stor udfordring at finde de rigtige virksomhedsopkøb, men også at finde dem på det rette tidspunkt, til den rette pris og se synergierne. 

Danfoss har netop ansat virksomhedens to første Corporate Interaction Directors til netop M&A, og ved, at det bliver vanskeligt at få de rigtige folk i fremtiden.

”Vi er meget optagede af, hvordan vi sikrer, at vi har de rette talenter i pipelinen, når vi taler business development. Derfor er CBS Finance Competition en langsigtet investering for os”, forklarer Lise A. Linnebjerg, Manager for Global Employer Branding & Talent Aquisition hos Danfoss. 

”Vi ved, at jo mere vi engagerer os i deres studietid, desto mere opbygger vi kontakten med de studerende. Det er helt essentielt i forhold til at rekruttere fremtidens talenter, at vi er synlige i deres studietid, at de får lov til at arbejde sammen med os. Det er afgørende for deres valg af arbejdsplads senere i livet.”

Finalisterne i CBS Finance Competition kan være nogle af de talenter, der kommer til at hjælpe Danfoss med at styrke porteføljen på de strategisk vigtige steder i fremtiden. Foreløbig får virksomhedens hovedkvarter i Nordborg besøg af vinderteamet, der også kan glæde sig over en check på 15.000 kroner. 

 

Fakta

Vinderne af den første CBS Finance Competition blev et team fra Aarhus Universitet bestående af Klaus Højlund, Sebastian Guldberg Røn, Allan John Pedersen & Jacob Würtz Nielsen.

 

 

Vær social Deltag aktivt

Vil du lære os at kende?

Lær os at kende, og deltag i samtalen