Danfoss gør danske hjem smartere

Danfoss_Link_App Såkaldte smart home-løsninger, hvor man intelligent kan styre en boligs energi- og varmeforbrug, står nu for alvor på tærsklen til et folkeligt gennembrud. I en ny undersøgelse siger halvdelen af danskerne, at den slags intelligente løsninger fremover bliver relevante for dem. Danfoss lancerer nu en app, der intelligent kan styre boligens opvarmning og skære kraftigt i varmeregningen.

- 8. september 2015 Af Danfoss

”Mindst halvdelen af en husstands energiforbrug går til opvarmning, og vi anslår, at der sidder Danfoss termostater i næsten ni ud af 10 danske hjem. Det gør termostaten til det helt oplagte sted at starte, hvis man for alvor vil give energivenlige smart homes et gennembrud i Danmark. Og det vil vi bestemt gerne være med til,” fortæller Lars Tveen, der er øverste chef for Danfoss’ varmedivision.

Siden halvfjerdsernes oliekrise har stort set alle danske hjem fået installeret stadigt mere avancerede termostater. Danfoss er nu klar med næste generation, hvor man via en app kan styre både termostater og gulvvarme. Uanset om man er ude eller hjemme.

Ifølge en analyse, som YouGov Zapera har foretaget for Danfoss, angiver 49 procent af danskerne, at smart home-løsninger i fremtiden vil være relevante i nogen grad, høj grad eller meget høj grad. Indtil videre udestår det brede gennembrud dog. Ifølge undersøgelsen er det nemlig kun fem procent af danskerne, der i dag benytter sig af de såkaldte smart home-løsninger. Danfoss direktøren erkender, at det kræver en indsats, hvis alle skal med på vognen:

”At gøre danske hjem mere intelligente og energieffektive er en dagsorden, der ligger os meget på sinde. Men hvis det for alvor skal batte noget, skal de energieffektive, smarte løsninger ikke kun være for de få med særlig teknisk indsigt. De skal være for alle. Vi har kørt en række tests, og de viser meget tydeligt, at når folk får en lettilgængelig mulighed for at styre energiforbruget, ja så gør de det faktisk også. ”

Udover Danmark forventer Danfoss stor interesse fra resten af Europa. Med i alt en halv milliard europæiske termostater, hvoraf kun en brøkdel endnu er intelligente, er det samlede potentiale for energibesparelser enormt.

Fakta
  • Danfoss Link App kan købes hos VVS-installatører i hele landet. App’en kan downloades gratis i AppStore (iOS) eller Google Play (Android). 
  • Yderligere informationer om Danfoss Link App kan findes på smartvarme.danfoss.dk 
  • Digitale termostater gør det muligt automatisk at sænke eller hæve temperaturen i husstanden. Ved fx at sænke temperaturen om natten, eller når familien er ude af huset i dagtimerne, kan en familie spare betydelige mængder energi og penge. 
  • Danfoss Living App lever i endnu højere grad op til en moderne families dynamiske liv, hvor det ikke altid kan forprogrammeres, hvornår man er ude og hjemme. Ved hjælp af mobilen kan man i stedet fjernstyre husstandens temperatur. 
  • Ved en gennemsnitlig bolig kan varmeforbruget nedbringes med op mod 23 procent ved at skifte til en digital termostat. 
  • Billeder til pressebrug kan frit hentes fra nedenstående links.
SpørgsmålJaNejVed ikke
”Har du i dag en eller flere løsninger i din husstand, hvor teknologi såsom lys/varme eller lignende kan styres fra en mobiltelefon eller en app.?” 5%93%2%
Antal respondenter: 1012 
SpørgsmålI meget
høj grad relevant
I høj grad relevantI nogen grad relevantI mindre grad relevantSlet ikke relevantVed ikke
”I hvilken grad ville det være relevant for dig i fremtiden, at kunne styre teknologi såsom lys/varme eller lignende fra en mobiltelefon eller en app.?” 6%16%27%26%18%6%
Antal respondenter: 957 
 

Analysen er foretaget af YouGov Zapera for Danfoss.

 

Mere information:
Danfoss Media Relations
Tlf. : 70 20 44 88

 

Vær social Deltag aktivt

Vil du lære os at kende?

Lær os at kende, og deltag i samtalen