Danfoss forstærker de tyske mestre

Spillerne fra SG Flensburg-Handewitt besøgte Danfoss i Nordborg Når håndboldholdet SG Flensburg-Handewitt løber på banen til den nye sæson for at forsvare guldet i verdens hårdeste liga og spille for hæder i champions league, bliver det med Danfoss i ryggen.

- 7. august 2018 Af Danfoss

En udsolgt FLENS-ARENA brød ud i guldrus og glædestårer, da håndboldherrerne fra Flensborg i juni vandt det tyske mesterskab, verdens bedste håndboldliga, for anden gang nogensinde.
Snart indleder SG Flensburg-Handewitt jagten på mere guld, i bundesligaen og champions league, og det bliver med en synlig forstærkning, når Danfoss træder ind blandt hovedsponsorerne for de tyske mestre, der får Danfoss logoet bag på trøjerne og på lægterne i FLENS-ARENA.
”Tyskland er vores tredjestørste marked. Det er 60 år siden, vi etablerede vores første fabrik i Flensborg, og Danfoss har altid haft en særlig stor tilknytning til byen. Vi har i dag op mod 800 af vores højt specialiserede medarbejdere stationeret i Flensborg, og sponsoratet er vores måde at binde endnu stærkere bånd til byen og det tyske marked,” siger koncernchef i Danfoss, Kim Fausing, der kalder sponsoratet et godt match:
”Vi spiller på forskellige baner, men vi har samme ambition: At være bedst til det vi laver”, forklarer Kim Fausing og fremhæver de stærke, historiske bånd over den dansk-tyske grænse.
Danfoss er en global virksomhed, med stærke rødder i Sønderjylland, og har det som en del af sit DNA at støtte de lokalsamfund, man opererer i. SG Flensburg-Handewitt har ”Grænseløs lidenskab” som sit motto.
Direktør for SG Flensburg-Handewitt Dierk Schmäschke, er glad for forstærkningen til sit mandskab:
”Vi er meget tilfredse med, at SG Flensburg-Handewitt er i stand til at inspirere en globalt førende virksomhed som Danfoss. Det er en virksomhed, der passer perfekt med vores ide, vision og strategi for SG. Vi ser frem til et godt samarbejde. Vores fælles mål er at skabe et stærkt SG, Danfoss og regionalt område for fremtiden.”

Danfoss i Flensborg
Danfoss har traditionelt haft en stærk forbindelse til Flensborg, hvor Danfoss i 1958 grundlagde sin første fabrik, og hvor man allerede i 1968 nåede 1,400 ansatte. Flensborg var i mange år base for Danfoss Household Compressor Division. I dag er byen hovedkvarter for Danfoss Silicon Power, der er verdensførende inden for power moduler til autobranchen, sol, vind og industrielle applikationer. Danfoss har desuden placeret den største investering i virksomhedens historie i Flensborg: One ERP-projektet, der danner grundlag for Danfoss’ digitale transformation. Danfoss beskæftiger omkring 27,000 medarbejdere på verdensplan – cirka 800 af dem arbejder i Flensborg.


Mere information:
Danfoss Media Relations
Tlf. : +45 70 20 44 88

 

Event med spillerne fra SG Flensborg-Handewitt

Danfoss udvikler teknologier, der er med til at gøre verden bedre, smartere og mere effektiv. I de voksende byer sikrer vi friske fødevarer og optimal komfort i huse og kontorer samtidig med, at vi imødekommer behovet for energieffektiv infrastruktur, forbundne systemer og integration af vedvarende energi. Vores løsninger bliver anvendt til for eksempel køling, aircondition, opvarmning, motorkontrol og mobilt udstyr. Vores innovative ingeniørarbejde går helt tilbage til 1933, og i dag er Danfoss markedsledende med 27.000 medarbejdere globalt og salg i mere end 100 lande. Vi er ejet privat af grundlæggerens familie.

Mere information:
Danfoss Media Relations
Tlf.: 70 20 44 88

 

Vær social Deltag aktivt

Vil du lære os at kende?

Lær os at kende, og deltag i samtalen